Skip directly to content

Hjertestarter

Information om Holbæk Tennisklubs Hjertestarter
 
Denne side vil løbende blive opdateret vedr. hjertestarterens brug. Der er tillige links til relevante instruktions-videoklip således, at alle har mulighed for at sætte sig grundigt ind i, hvorledes en hjertestarter kan og skal bruges.
 
Klubbens Hjertestarter giver talende instruktioner til den, der udfører førstehjælp og vejleder under udførelse af hjertemassage om styrke og takt. Hjertestarteren giver således mulighed for at give optimal virkning af hjertemassage, der altid er den første og vigtigste livreddende behandling, der skal udføres i tilfælde af et hjertestop.
 
Husk: Man kan under ingen omstændigheder komme til at gøre noget forkert,
derkan skade patienten.
 
Hjertestarterens placering: I klubhusets indgangsrum på væggen ved siden af automaten.
 
 
Hvad skal man gøre
 
Hvis man står med en tilsyneladende livløs person, som ikke reagerer på tale, eller ved at man rusker i personens skulder, gør da følgende:
 
1)        Ring 112
2)        Få evt. en anden person til at hente hjertestarteren – husk indgangsbrik til døren
3)        Rens luftvejene og kontroller for vejrtrækning. Se, føl og lyt – indblæs 2 gange om nødvendigt
4)        Start med at give hjertemassage - 2 indblæsninger - 30 rytmiske tryk (ca. 5-6 cm) på brystbenet (hastighed: ca. 100 tryk pr minut) - 2 indblæsninger - osv. - dette fortsættes indtil en hjertestarter eller en læge kommer til stede.
 
 
Hjertestarteren ser sådan ud:
 
 
      
Sådan håndterer du hjertestarteren
 
Hjertestarteren er batteridrevet, og hvis den grønne lampe på forsiden blinker, er den klar til brug.
 
Så snart den startes, taler den til dig og vejleder dig.
 
Tryk på den grønne START knap.
 
Åben låget ved hjælp af den gule knap for at få adgang til elektroderne.
 
Tag elektrode-pakningen ud og fjern elektrodernes beskyttelses-plastik som vist på pakningen.
 
Anbring elektroderne som vist på tegningerne på elektrodepakningen eller indvendigt på hjertestarterens låg.
 
Hjertestarteren analyserer nu patientens hjertefunktion, og den fortæller, om du skal give hjertemassage, eller om der er behov for at afgive et stød.
 
Hvis der er behov for at afgive et stød, får du besked på at trykke på den gule knap med lynet på. Når der stødes, må ingen berøre patienten.
 
Hvis der er behov for hjertemassage, får du besked på at udføre dette - (2 indblæsninger efterfulgt af 30 rytmiske tryk på brystbenet). Du får således hjælp til at udføre hjertemassagen optimalt.
 
Efter 2 minutter bliver du bedt om at stoppe med hjertemassagen og hjertestarteren analyserer igen patientens tilstand.
 
Sådan bliver du ved, indtil der kommer professionel hjælp.
 
Lad andre tage over efter et par minutter. Det er hårdt arbejde at give hjertemassage!!
 
Fortsæt indtil ambulance eller læge kommer til stede.
 
Og husk:
 
Du kan ikke gøre noget forkert!
 
 
Se her hvordan man gør:
 
For at give dig mulighed for at se, hvorledes hjertemassage gives og hvorledes hjertestarteren benyttes, er der herunder anført en række links til instruktionsvideoer.
 
 
 
 
Hvis du har spørgsmål, bemærkninger eller forslag vedr. klubbens hjertestarter så send venligst en mail til post@holbaektennis.dk eller kontakt én fra bestyrelsen.
 
Senest opdateret 1/11-2011