Vedtægter
1.
Klubbens navn er Holbæk Tennisklub. Klubbens hjemsted er Holbæk, ogdens formål er at udbrede kendskab til og færdighed i tennis.
2.
Klubben er gennem Sjællands Tennis Union medlem i Dansk TennisForbund under Dansk Idræts Forbund og er underkastet amatør- oglicensregler samt bestemmelser som disse forbund måtte fastsætte.
3.
Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen for førstkommende indendørs/ samt udendørssæson. Kvittering for indbetalt kontingentgælder som medlemskort. Medlemskab er gældende for en sæson adgangen, og det fortabes ved enhver form for restance. Medlemskab erpersonligt og kan ikke overdrages. Bestyrelsen fastsætter selv de økonomiske betingelser for benyttelse af tennishallerne.
4.
Medlemmerne hæfter ikke personligt for klubbens forpligtelser. Detgør alene klubbens formue.
5.
Medlemskab er som udgangspunkt åbent for alle, som tilslutter sig Holbæk Tennisklubs formål. Bestyrelsen har ret til at ekskludere et medlem, når særlige forhold taler for det. Det ekskluderede medlem kan forlange sin sag forelagt den første ordinære generalforsamling, der træffer afgørelse omeksklusionens gyldighed med almindelig stemmeflerhed ved skriftligafstemning. Afgørelsen kan appelleres til Dansk Tennis Forbunds amatør- og ordensudvalg.
6.
Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed. Den erbeslutningsdygtig ved simpel stemmeflerhed uden hensyn til antallet af fremmødte. Vedtægtsændringer kræver beslutning af 2/3 af samtlige stemmeberettigede medlemmers stemmer, og hvis dette ikke opnås på den generalforsamling, der får forelagt forslaget, afholdes en ny,eventuelt ekstraordinær generalforsamling, som er beslutningsdygtig uden hensyn til antallet er fremmødte. For vedtagelse kræves, at 2/3 af de fremmødte stemmer for.
7.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i perioden marts - april måned. Indkaldelse sker med 14 dages varsel ved annoncering i klubben, på klubbens hjemmeside, og hvor bestyrelsen i øvrigt skønnerdet relevant. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 3 uger inden generalforsamlingens afholdelse og meddeles i hovedpunkter i indkaldelsen under dagsordenens punkt 6.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling er:
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse.
4. Bestyrelsens forelæggelse af budget samt vedtagelse af inden- samt udendørs kontingent for den kommende sæson.
5. Bestyrelsens forelæggelse af aktivitetsplan
6. Behandling af indkomne forslag.
1. Valg af:
2. Økonomiansvarlig (ulige år).
3. 1-3medlemmer (ulige år).
4. 2-4 medlemmer (lige år).
5. 3 suppleanter (hvert år).
6. 1 revisor (ulige år).
7. 1 revisor (lige år).
8. 1 revisorsuppleant (hvert år).
8. Eventuelt.
8.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt eller, når mindst 1/3 af de aktive medlemmerfremsætter skriftligt motiveret krav herom. Underskriverne skal være stemmeberettigede, og generalforsamlingen erkun gyldig, hvis 3/4 af underskriverne giver møde. Generalforsamlingen afholdes senest en måned efter modtaget krav og indkaldes skriftligt med angivelse af dagsorden og med en ugesvarsel.
9.
Kun seniormedlemmer er valgbare og har stemmeret på generalforsamlinger. Ikke tilstedeværende medlemmer er valgbare, hvisde forud har givet bestyrelsen skriftligt tilsagn. Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde. Skriftlig afstemning foretages, når bestyrelsen eller mindst 10 stemmeberettigede medlemmer ønsker det.
10.
Klubbens arbejde ledes af en bestyrelse på 5-9 medlemmer. Formand og økonomiansvarlig vælges direkte på den ordinære generalforsamling forhenholdsvis 1 og 2 år. De øvrige 3-7 bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år med valg af skiftevis 1-3 medlemmer ulige år og 2-4 medlemmerlige år. Umiddelbart efter afholdelse af den ordinære generalforsamling træderbestyrelsen sammen for at konstituere sig og udarbejde enforretningsorden.
11.
Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser for udførelsen af sit hverv. Forretningsordenen skal indeholde en stillingtagen til fordeling af ansvarsområderne henholdsvis sport og anlæg/hal samt øvrige områder mellem bestyrelsesmedlemmerne. Bestyrelsen skal nedsætte et forretningsudvalg bestående af formand, økonomiansvarlig samt den junioransvarlige. Formanden leder de daglige forretninger. Bestyrelsen udpeger en kasserer/sekretariatsleder, som sørger for opkrævning af kontingent, forestår udbetalinger og fører regnskab. Bestyrelsen kan meddele prokura til kassereren/sekretariatslederen og fastsætter rammerne for dennes arbejde.
Klubben tegnes af forretningsudvalget.
Der føres protokol over bestyrelsens beslutninger.
Den økonomiansvarlige har ansvaret for, at regnskabet for det foregående kalenderår afsluttes senest den 15.februar og afleverer det til de valgte revisorer, der skal revidere regnskabet inden den 1. marts. Revisorerne er berettigede til i årets løb at foretage uanmeldt kasseeftersyn og stikprøvekontrol af regnskabet.
13.
Bestyrelsen kan efter skøn nedsætte udvalg til varetagelse af særligeopgaver. Alle udvalg er underkastet bestyrelsens afgørelser, og bestyrelsenkan til enhver tid udskifte udvalgsmedlemmer. Udvalgene kan bestå af medlemmer i eller uden for bestyrelsens kreds.
14.
Beslutning om klubbens ophør kan kun tages på en ekstraordinærgeneralforsamling, der er indkaldt i denne særlige anledning. For at klubben kan opløses, skal mindst 3/4 af klubbens stemmeberettigedemedlemmer stemme herfor. Såfremt der ikke er mødt et tilstrækkeligt antal stemmeberettigede medlemmer, men 3/4 af de mødte medlemmer stemmer for klubbens opløsning, skal bestyrelsen indkalde til ny ekstraordinær generalforsamling, hvor klubbens eventuelle opløsning kan besluttes med 3/4 af de fremmødte antal stemmer. I tilfælde afklubbens opløsning skal dens aktuelle nettoaktiver skænkes til et sportsligt formål. Dette formål bestemmes af generalforsamlingen ved simpel stemmeflerhed.
15.
Vedtægterne træder i kraft straks og bestyrelse vælges i umiddelbar forlængelse af vedtægternes endelige vedtagelse. Ved valg af bestyrelsesmedlemmer, der er på valg ulige år, vælges disse første gang for perioden fra vedtægternes ikrafttræden til førstkommende ordinære generalforsamling.




